TURISME24.DK Nyt om turisme i Danmark
En række virksomheder fra hotel- og restaurationsbranchen ville gerne ansætte yderligere 276 elever, men det kan ikke lade sig gøre. ”Det er en kæmpe udfordring,” lyder det fra HORESTA.
Det er ikke kun mangel på færdiguddannede kokke og tjenere, som er en udfordring for hotel- og restaurationsbranchen herhjemme. Det samme er de genvordigheder, der er forbundet med at skaffe elever inden for en række fag.
Det er konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse, som 213 virksomheder, der er medlemmer af HORESTA, har svaret på i perioden fra den 9. maj til den 16. juni i år.
Heri lyder det, at 57 af de adspurgte virksomheder, der har elever, gerne ville have flere, hvis det kunne lade sig gøre. 82 procent af respondenterne svarer dog, at det efter deres opfattelse ikke er til at få fat på elever i øjeblikket.
Hvis det ikke var sådan, ville virksomhederne ellers gerne ansætte yderligere 276 elever i tillæg til dem, de har i dag. Det oplyses, at brancheaktørerne har behov for 142 kokke-, 90 tjener-, 36 receptionist- og fem kontorelever samt tre fra andre fagområder.
Et problem for samfundet
Ifølge Pia Svane, der er uddannelses- og projektchef ved HORESTA, kaster undersøgelsen lys over en massiv barriere for branchen.
”Det illustrerer meget tydeligt, hvilken enorm udfordring vi som erhverv står med. Der er ganske enkelt alt for få, der vælger en uddannelse som kok, tjener eller receptionist, og det er en kæmpe udfordring.”
”Det er et kæmpemæssigt samfundsproblem, som rammer os nu, men som fremover vil ramme de fleste erhverv med faglærte, hvis det ikke lykkes at få styrket de erhvervsfaglige uddannelser og få flere til at vælge denne karrierevej. Flere prognoser har forudset en mangel på op imod 100.000 faglærte i 2030, hvis vi ikke får vendt udviklingen.”
Et andet udfordrende aspekt ved manglen på elever er, at den også bidrager til at skabe problemer for de virksomheder, der gerne vil ansætte udenlandsk arbejdskraft via den såkaldte Positivliste, hvor arbejdsgivere kan slå jobs i Danmark til faglærte eller folk med en videregående uddannelse op. Her er det dog en forudsætning, at en given virksomhed også har elever.
Har ønsker til politikerne
På baggrund af undersøgelsen fortæller HORESTA, at man mener, det er en rigtig beslutning, at Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, og Det Konservative Folkeparti har fundet sammen om en ekstrabevilling til de erhvervsfaglige uddannelser, der beløber sig til 1,7 milliarder kroner.
Brancheorganisationen har desuden en række forslag og ønske til, hvordan midlerne kunne investeres.
HORESTA ser gerne, at der sættes initiativer i gang, som har til formål at øge optaget på erhvervsfaglige uddannelser, hvor der derudover også bør investeres i læringsmiljøerne på uddannelsesinstitutionerne, oplyses det.
I tillæg hertil bør flere engelsksprogede elever få mulighed for at blive optaget på uddannelserne, ligesom politikerne bør justere området således, at der bliver lettere adgang til efteruddannelser.
”Der har været meget snak fra politisk hold om at øge optaget på de erhvervsfaglige uddannelser. Men der er ikke reelt investeret i det. Det sker nu, men der skal efter vores opfattelse meget mere til for at få ændret på årtiers fokusering på, at alle unge skal i gymnasiet og helst videre på universitetet,” udtaler Pia Svane.
Relaterede artikler:
Martin Rossen skal arbejde for HORESTA
