(DK) Detaljeorienteret back office-kollega til Amazing Tours

Vil du med ombord hos Danmarks mest personlige rejsebureau?

Hos Amazing Tours designer vi individuelle rejser til private og professionelle med fokus på selektive hotelvalg, håndplukkede oplevelser, gastronomi og lokalkendskab – og vi har travlt. Derfor søger vi lige nu detaljeorienteret, back office-kollega, som kan gribe boldene i et individuelt rejseprogram, give vores selektive gæster en nærværende, personlig service– og sikre praktikken fra afrejse til hjemkomst.

Er det dig, så ligger det lidt i kortene, at du har erfaring med produktion af rejser, er detaljeorienteret, har en naturlig interesse og flair for salg og service – og ved hvordan du:

  • skriver nærværende, ærlige rejseprogrammer
  • booker hoteller og fly – og bord på lokale restauranter verden over
  • arrangerer landtransport og individuelle udflugter
  • rådgiver vores gæster
  • og sikrer praktik og logistik så hele rejsen forløber præcis som ønsket.

Du forstår værdien af samspillet mellem gæster, samarbejdspartnere og os som bureau – og vi drømmer om, at du er på hjemmebane i Fjernøsten og eventuelt også Afrika og/eller USA. Da stillingen er nyoprettet, giver det samtidig en naturlig åbenhed for fleksibilitet, så du med afsæt i ovenstående også kan bringe dine egne interesser og kompetencer i spil.

Arbejdstiden er mandag-fredag med enkelte messedage over året, lejlighedsvis pasning af alarmtelefon i weekenden – og ikke mindst studieture til udvalgte destinationer.

Drømmer du om en god – og i perioder travl – hverdag som en del af et mindre team og med base på vores hyggelige kontor i Kolding centrum? Og lyder Amazing Tours og jobbet som noget for dig, så send os din ansøgning på [email protected] eller ring helt uforpligtende på 22 16 67 44.

Vi behandler selvfølgelig din ansøgning 100% fortroligt, er klar til at byde dig velkommen med det samme – men venter også gerne, hvis vi er det helt rigtige match.

Glæder os til at høre fra dig!

Udløber: 06.06.2024