I badehotellet møder seerne en virkelighed, hvor hotelgæster udgør et familieagtigt sammenhold, men sådan ser virkeligheden nok ikke ud, skriver Ejvind Olesen. Foto: Mike Kollöffel / TV 2.

Badehotellet er tyggegummi for øjnene

KLUMME: ”De bedste badehoteller er slet ikke badehoteller,” skriver Ejvind Olesen, der mindes en tid, hvor badehoteller havde svært ved at blive opdaget, og tyske turister klagede over kvaliteten i det danske sommerland.

Af Ejvind Olesen, forhenværende rejseredaktør på Berlingske Tidende og senere chefredaktør på Take-Off/Standby

Hvad er egentlig et badehotel? Hvad var det engang, og hvor er det i dag, da vi har cirka 7.000 kilometer kystlinje?

Det første fik vi svar på, da den sidste buket af den populære TV- serie Badehotellet rullede over skærmen for tiende gang forleden. Det var et godt gensyn med veloplagte skuespillere i et underholdende koncept med veldrejede replikker. Rent tyggegummi for øjnene.

Et idyllisk hotel ved havet, klitterne og marehalmen. Fyldt med stamgæster noget af tiden, gabende tomt til andre tider. Helt som virkeligheden var og formentlig stadigvæk er. Bugnende og flot udvalgt morgenbord. Hornfisk eller frikadeller med nye kartofler til middag om aftenen. Andre gange stegt flæsk med persillesovs og jordbær med fløde.  Kan det blive bedre!

Kroket dur ikke længere
Ja, det kunne det godt. Der mangler fortsat privat toilet og badeværelse. Desværre en mangel som man kørte med helt op mod nutiden, fordi hotelejerne ikke havde råd eller lyst til den dyre investering, der også ville ramme kapaciteten. I TV- serien bevæger vi os i årene efter Anden Verdenskrig.

Vi var bestemt ikke gode venner med tyskerne, som i dag er de bedste kunder både på badehoteller og i sommerhuse. Ikke mindst ved den danske vestkyst. Men i dag kræver det for at få de bedste priser luksus, swimmingpool, pejs, TV-storskærme, golfbaner og Michelin-stjerner. Den med kroket dur ikke længere.

Desværre er der ingen grosserer Madsen eller skuespiller hr. Weyse til at kvikke op i det virkelige sommerliv, og jeg tvivler på, at der er det familieagtige sammenhold blandt gæsterne som i serien. Der er også stor sandsynlighed for, at det meste af personalet er skiftet ud siden sidste sommer. Om ikke andet så fordi, der er lukket om vinteren.

De fleste er i dag nødt til at holde åbent hele året for at få det til at løbe rundt – men med tynd belægning. Ofte må indehaveren selv være køkkenchef, og hans hustru stå for serveringen uden for sæsonen. Sådan var det også i Badehotellets start, indtil dygtige Amanda tog over, mens hun drømte om sin tyske løjtnant og far til hendes datter.

Der var en tid, hvor kvaliteten haltede
”Et badehotel er et hotel, der ligger ved vandet. Et lufthavnshotel ligger i selve lufthavnen, ” sagde Haldor Topsøe, da vi diskuterede om det kunne være rigtigt, at et hotel godt og vel en kilometer væk, kaldte sig selv i markedsføring for et lufthavnshotel. Topsøe var på det tidspunkt formand for SAS og havde planer om at bygge et hotel i Kastrup.

Jeg husker en periode, da tyskerne klagede over kvalitet og service i det danske sommerland, især langs den jyske vestkyst. Til trods for, at de hver dag kunne købe Bild Zeitung hos købmanden og elskede danske rundstykker.

Den danske turistchef i Hamburg sagde til min artikel om emnet: ”Nu må sommerhusudlejerne snart holde op med at flytte dødsboet ud i udlejningshuset. Bedstemors gamle stol sælger ikke billetter.” Der var heller ikke noget at prale af for badehotellers indretning og udstyr.

Redningsbæltet dengang blev spændt ud af konceptet med Danske Feriehoteller, som lykkedes med byggetilladelse helt ud i klitterne. Blokhus, Grenå og Søndervig blandt flere. Det var lige før de konkurrerede med de tysk-opførte bunkere ved Vesterhavet, hvilket selvfølgelig medførte en dyne af miljøprotester.

Til gengæld kom der mere liv i kystområdet året rundt. Til lave priser ovenikøbet. Der lærte også badehotellerne lidt om markedsføring. Det nytter ikke noget at have et veldrevet og idyllisk badehotel, hvis ingen opdager det.

De bedste badehoteller er ikke badehoteller
De bedste badehoteller er slet ikke badehoteller, men alligevel ikoner for den danske sommerturisme, ofte i surt vejr. Jeg kunne nævne Koldingfjord med terrasse ned mod fjorden og egen badebro. Høj klasse, men satser på møder og kongresser undtagen i weekenden, og nævner ikke ordet badehotel.

Det samme gjaldt Trouville i Hornbæk i sine velmagtsdage, hvor man gik lige ud i den fine strandsand. Ufatteligt, at det ikke kunne gå. Lettere at forstå Kystens Perle, som ikke havde strand på den anden side af Strandvejen mod Helsingør.

Det seneste, mere eksklusive skud på stammen er Bandholm Badehotel på Lolland, som ser ud til at satse både på badeliv og gastronomi. Spændende at følge.

Men ellers er der et mylder af små badehoteller, som faktisk kun er pensioner, primært langs den jyske vestkyst.

Drøm bare om at stifte egen hotel familie som i sidste udgave af TV-serien. Husk blot, at det er fiktion – og Solen skinner absolut ikke altid.

Da jeg på et tidspunkt boede på Koldingfjord, hørte jeg om to små drenge på seks år, som sad på den store trappe om til indgangen.

”Du, William, ” sagde ene ”ved du hvad, Jeg fandt et præservativ omme på terrassen i går”

”Hvad er en terrasse for noget?”

 

Relaterede emner:

Det eneste han ville var at danse

Stå på et ben og remse årstal giver ingen mening

Gerne flere turister – bare ikke om sommeren