Tivoli. (Foto: Lasse Salling | Tivoli | PR)

Tivolis underskud voksede i første kvartal

En senere åbning og færre gæster var medvirkende til, at Tivoli fik et større underskud end sidste år i de første tre måneder. Direktør regner dog med, at parken vil indhente det tabte i årets løb.

Nu har Tivoli gjort boet op for første kvartal og udsendt en meddelelse, der viser, at det ikke gik helt lige så godt som sidste år i løbet af årets første tre måneder.

I første kvartal har den gamle have i det centrale København stort set hele tiden har haft lukket for gæster for at gøre sig klar til sæsonen. Der har været fem åbningsdage i januar, men ellers er det enkelte andre dele af forretningen, der har haft aktivitet.

Det drejer sig om Nimb Hotel, koncertsalene samt i samt butikker og restauranter i kanten af Tivoli såsom Tivoli Food Hall, oplyses det.

Antallet af gæster faldt
I perioden fra den 1. januar til og med den 31. marts i år har Tivoli landet en nettoomsætning på 69,9 millioner kroner, hvilket er godt 23 procent lavere end de tre første måneder af sidste år, hvor der blev omsat for 90,4 millioner kroner.

Det er dog værd at bemærke, at Tivoli i år først åbnede for sommersæsonen den 4. april, hvorimod forlystelsesparken slog dørene op den 22. marts sidste år. Tivoli fortæller, at man i første kvartal haft et besøgstal på 121.000 mod 221.000 sidste år. Det er et fald på 45 procent.

Sammenlignet med sidste år underskuddet vokset. I først kvartal 2024 var resultatet før skat et minus på 112,4 millioner kroner, mens det i det for nyligt forgangne kvartal beløber sig til et negativt resultat på 127,1 millioner kroner.

Ændrer ikke forvetninger
Selvom udviklingen i første kvartal i år var lidt mere træg, end tilfældet var i 2024, er Tivolis administrerende direktør Susanne Mørch Koch dog fortrøstningsfuld, da hun har en forventning om, at man vil genvinde det tabte terræn i resten af året.

”Vi graver både finansielt og i ordets bogstaveligste forstand dybe huller i første kvartal, hvor Tivoli er lukket og vi renoverer og udvikler. Det samler vi op i de følgende kvartaler,” siger direktøren.

”Vi fastholder vores forventninger til året og er glade for en flot påskeåbning, hvor der har været mere flere gæster end forventet.”

Udover et fald i antallet af gæster som følge af færre åbningsdage, er Tivolis forventninger til det igangværende år en omsætning på omkring 1,3 milliarder kroner samt et positivt årsresultat før skat på 130 millioner kroner.

Tivoli tilføjer, at forventningerne ligger under resultaterne for 2024, men hæfter sig derudover ved, at de dog fortsat er på et højere niveau end tidligere år.


Relaterede artikler:

Indfrier forventninger: Tivoli lander rekordresultat

Tivoli opjusterer igen forventningerne til 2024

Tivoli fik tocifret millionunderskud i første halvår