Nu tager Danske Konferencecentre også kunstig intelligens i brug, da man ser perspektiver i teknologien, der betegnes som næste skidt i den digitale udvikling hos foreningen.
Et af de spørgsmål, som mange aktører i erhvervslivet i både ind- og udland forsøger at finde svar på i disse dage, er hvilken og hvor stor en rolle, som kunstig intelligens – artificial intelligence (AI) – skal spille i deres virksomhed i fremtiden.
Med fremkomsten af blandt andet ChatGPT har kunstig intelligens fået noget nær et folkeligt gennembrud, da den såkaldte chatbot har gjort det muligt for interesserede at danne sig deres eget indtryk af de muligheder, som den avancerede teknologi rummer.
Nu har Danske Konferencecentre også samlet handsken op og taget teknologien i brug, da foreningen, der fungerer som en sammenslutning af omkring 100 møde- og konferencecentre på tværs af Danmark, vil benytte en bookingplatform, der gør brug af AI.
Benyttes til salg
I øjeblikket Danske Konferencecentre en IT-løsning til de kunder, der selv ønsker at foretage deres booking, men i tillæg hertil har man nu indgået en aftale med det aarhusianske konsulenthus Knowit om at videreudvikle en anden platform, der hedder Bookon.
Den er oprindeligt blevet udviklet til foreningens salgsteam, og den fungerer i grove træk som et internt bookingsystem mellem Danske Konferencecentre samt de forskellige venues og mødeplanlæggere.
Fremover skal kunstig intelligens benyttes til at opkvalificere tilbudsprocessen på Bookon, ligesom teknologien ventes at kunne bidrage til, at spare tid og i højere grad skræddersy løsninger til kunderne baseret på de ønsker, som de har, lyder det fra foreningen.
Skal være til gavn for kunderne
Ifølge Marlene H. Sylvester-Hvid, der er direktør for Danske Konferencecentre, ser man fra sammenslutningens side frem til at tage endnu et skridt ind i den digitale tidsalder, ligesom man er spændt på hvilke fordele, som kunstig intelligens kan bidrage med.
“Samarbejdet med Knowit sikrer, at Danske Konferencecentre forbliver på forkant med den teknologiske udvikling inden for møde- og konferencebooking, og at kunderne fremover kan forvente en endnu mere integreret og intelligent platform.”
Hos Knowit betoner Freja Blidegaard, der er chef for løsningsstyring og samarbejde, de perspektiver, som selskabet ser i teknologien.
“Ved at kombinere indgående domænekendskab og forretningsforståelse med AI kan vi ikke kun optimere processer, men også forudse behov og på den måde skabe mere værdi for kunderne.”
Relaterede artikler:
Kunstig intelligens: Ida hjælper turister på vestjysk