(DK) Afrika rejsekonsulent til Discovery Travel

Er du vores nye Afrika specialist?

Vi, Discovery Travel, udvider vores Afrika team og søger derfor en ny kollega til vores kontor i Hellerup.

Vi søger dig, der kan gøre rejsedrømmene til virkelighed for vores kunder som findes i topsegmentet indenfor privatkunder.

Du er sælger med erfaring inden for rejsebranchen, med særligt fokus på at tilrettelægge rejser til Afrika. Og du tænker kreativt, for at finde det ”lille ekstra” der gør rejsen endnu mere eksklusiv.

Du motiveres af både kundepleje af vores bestående kunder og opsøgende salg. Derfor er du også en god networker, der ved hvor og hvordan nye kunder tiltrækkes via netværk. Og du føler dig godt tilpas med at sælge til den kræsne kunde.

Vi lægger vægt på

  • At du har salgserfaring fra et rejsebureau, med Afrika som speciale
  • At du er rutineret bruger af Amadeus, Travelwire, Office pakken
  • At du er serviceminded og forandringsvillig
  • At du er god til kundekontakt og har et højt serviceniveau
  • At du er god til at holde overblikket og samtidig er du detaljeorienteret
  • At du har passion for selv at opleve verdenen
  • At du trives med en travl arbejdsdag

Vi tilbyder

  • Et lille team af motiverede og passionerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden
  • Godt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor der altid er plads til et grin
  • Et velanset rejsebureau
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Du bliver en del af et lille eksklusivt rejsebureau der designer rejser til topsegmentet af markedet.
Siden 1995 har vi sendt mange begejstrede kunder rundt i verden til store oplevelser på alle kontinenter.

Send din ansøgning

Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, og behandler ansøgningerne løbende.

Send derfor din ansøgning og cv allerede i dag til torp@discoverytravel.dk

Vi glæder os til at modtage den.

For yderligere information kontakt Adm. Direktør Estelle Torp på torp@discoverytravel.dk eller 40 51 61 61

Udløber: 07.04.2023