Under førstedagen af Nordic Meetings & Events Expo i København blev der uddelt otte priser, blandt andet til Best venue, Best professionel event; Best sustainable event og Best Young Talent.
Danish Meeting og Event-awards 2020 blev uddelt som afslutning på førstedagen af Nordic Meetings & Events Expo, NMEE, der begyndte onsdag i Forum i København og afsluttes torsdag.
Kursuslex og MPI Scandinavia står bag de otte awards, vinderne er udpeget af en fagjury på baggrund af indstillinger og afstemninger blandt møde- og eventplanlæggere i virksomheder og organisationer fra hele Danmark.
Her er vinderne, i parentes de to eller tre andre nominerede i de otte kategorier:
Best venue – Food concept: Marienlyst Strandhotel (Copenhagen Street Food, Reffen og Comwell Borupgaard)
Best venue – Meeting design: Legoland Hotel og Conference (MBK Kursuslokaler i København, Hotel Koldingfjord og Marienlyst Strandhotel)
Best venue – Service: Hotel Hesselet (Marienlyst Strandhotel og Milling Hotels)
Best venue – Meeting rooms: Marienlyst Strandhotel (Hotel Hesselet, MBK i København og Scandic Kødbyen)
Best professional event: Brandvenue for Maersk Global Sales (Eventually for Welcome Home, Nokia, Capital Event for Audi Brand Day og Create Cph for Aldi-arrangement)
Best social event: Humanic Group for Novo Nordisk Collaboration Game (An Agency for Færch-arrangement og Kiwi Birds for Novo Nordisk, The O Club)
Best sustainable event: Rodkjær Event for Kia, Go Green-kart (Experiencepartner for Dell Technologies-arrangement og Novo Nordisk for personalefest på Roskilde Dyrskue)
Best young talent: Anna Asmind Rosendal, konferencekoordinator på Severin Kursuscenter ved Middelfart (Mohammed Hamudii Chanchiry, conference manager på Scandic Sluseholmen og Amanda Natalie Fellov, themes & event manager hos DFDS)
Sammensmækning
Danish Meeting & Event Awards 2020 var premieren på en sammensmækning af separate prisuddelinger fra Kursuslex og MPI Scandinavia.
Kursuslex og MPI har i årevis arrangeret hver deres prisuddeling i den danske møde- og eventbranche. MPI har haft DEMA – Danish Meeting & Event Awards – mens Kursuslex stod bag Møde & Event Awards.
De lidt enslydende navne gav forvirring, hvilket sammenlægningen af de to awards-uddelinger skal fjerne.
Ved at slå sig sammen vil arrangørerne også højne niveau, fokus og faglighed for branchen. Kursuslex og MPI har hver valgt fire kategorier, hvorefter en bred fagjury har udvalgt de tre til fire nominerede i hver af de otte kategorier som interesserede og engagerede i den store danske møde- og eventbranche kunne stemme om, hvem de synes er branchens bedste.
Relaterede artikler:
Mødebookere presser sultne konferencecentre