Bernstorff Slot i Gentofte nord for København. Foto: Bernstorff Slot

Dansk slot laver humoristisk videomarkedsføring

En række nye videoer på YouTube skal være med til at øge kendskabet til Bernstorff Slot på en humoristisk og utraditionel måde over for mødekunderne.

Bernstorff Slot i Gentofte nord for København sætter stort ind på markedsføringen over for slottets mødekunder.

I slottets marketingstrategi for 2018 er et af de store fokuspunkter en mindre serie af videoer lagt ud på YouTube. Videoerne er anderledes og er produceret med et glimt i øjet, og de er lavet i samarbejde med reklamebureauet Uncle Grey og Martin Høgsted, der er manuskriptforfatter til ‘Live fra Bremen’.

Fornyer kommunikation
Den første film blev lagt online den 16. august, og siden har tusindvis af seere været forbi. Det nye markedsføringstiltag er en bevidst strategi for at gøre mere opmærksom på Bernstorff Slot, der – ligesom en række andre aktører i hotel-, møde- og turismebranchen – har valgt at satse endnu mere på de digitale platforme.

”Bernstorff Slot har i dag en relativ høj kendskabsgrad på mødemarkedet, og vi afholder hvert år en lang række møder, selskaber og events på slottet. Men vi ønsker at øge kendskabet yderligere til Slottet og positionere det som det oplagte valg, når man ønsker at afholde møder og konferencer uden for centrum af København,” siger Kirsten Daell, direktør på Bernstorff Slot.

”Vi har i en årrække udelukkende benyttet os af de mere klassiske markedsføringskanaler, men nu er tiden kommet til at forny vores kommunikation, både hvad markedsføringskanaler og indhold angår. Vi skal møde morgendagens gæster og kunder på de kanaler og platforme, de følger, og indholdet i vores kommunikation skal have mere kant, selvironi og humor.”

Bernstorff Slot har fået fin respons på YouTube og Facebook. Mødestedet håber, at den utraditionelle form for markedsføring sammen med den eksisterende markedsføring vil lokke nye målgrupper til.

Værdi for modtageren
Hoteller og mødesteder har i flere år tænkt digitale kanaler som YouTube og Facebook ind i markedsføringen, men Bernstorff Slots seneste tiltag skilder sig ud, lyder det.

”Det nye, i det Bernstorff Slot nu gør, er, at man i denne videoserie i langt højere grad går ind og arbejder på modtagerne og mediernes præmisser. Effekten ved det er, at vi ikke blot skaber værdi for Bernstorff Slot, men i endnu højere grad også for modtageren,” siger Christoffer Reimer, salgskonsulent fra Uncle Grey.

”Videomarkedet har herhjemme og i udlandet været i kraftig vækst igennem mange år, og der bliver i alle brancher produceret i millionvis af videoer på daglig basis. Dette er også gældende for hoteller, mødesteder og restauranter, hvor de fleste indtil nu har valgt at gå den mere traditionelle vej, hvad angår form og indhold i deres virksomhedsvideoer.”

Følger Benjamins hverdag
De nye YouTube-videoer følger Benjamin, der er ny marketingmanager hos Bernstorff Slot. Projektet kaldes for ”Plads til det hele”, og man følger ham i hans dagligdag på slottet.

Bernstorff Slot er over 250 år gammelt og ligger midt i Bernstorff Slotshave. Slottet har siden 2009 fungeret som hotel- og konferencecenter. Der er 23 værelser og en kapacitet på maksimum 100 konference-deltagere.

Det mere end 250 år gamle slot ligger midt i den smukke Bernstorff Slotshave og har siden 2009 fungeret som hotel- og konferencecenter.

Se den første af de fire YouTube-videoer herunder:

https://youtu.be/hsn4g7BQA6g

 

Relaterede artikler:

Efterlyser værtsby til MICE-konference

Terror kan påvirke danske mødesteder

Mødeplanlæggere samles i Rungsted