Wenaasgruppen havde håbet, at en fredning af SAS-hotellet i København kunne vente til efter, at en planlagt renovering var overstået, men det ønske har Slots- og Kulturstyrelsen skudt ned.
Et vidnesbyrd om den store samfundsmæssige udvikling Danmark gennemgik i årtierne efter anden verdenskrig. Sådan beskriver Slots- og Kulturstyrelsen Radisson Collection Royal Hotel, der i den brede befolkning formentlig er bedre kendt som SAS-hotellet.
Det ikoniske hotel, der ligger et stenkast fra Vesterport Station og Tivoli i det centrale København, er netop blevet fredet efter et længere forløb, hvor en planlagt renovering, som ville ændre ejendommens udtryk, fik sindene i kog.
Det var hotellets ejer Wenaasgruppen, der ønskede at foretage den omtalte renovering, der skulle udbedre utætheder i facaden og en del af vinduerne, ligesom facaden skulle have tilført mere isolering, men nu er både høj- og lavhuset på Hammerichsgade altså blevet fredet.
Er bevaringsværdigt
Slots- og Kulturstyrelsen forklarer i begrundelsen for beslutningen, at fredningen blandt andet knytter sig til facaden på højhuset, fortovene omkring lavhuset og ikke mindst det det hvide SAS-neonskilt på højhuset, som de fleste, der har besøgt eller boet i København, formentlig kender.
Inde på hotellet er det de såkaldte hovedstrukturer, der er blevet fredet, mens det eksempelvis også gælder en række af gulvene, glaslofter og de pudsede vægge. Det nagelfaste inventar såsom døre med tilhørende gerigter og beslagværk bevares også.
Yderligere har styrelsen også valgt, at dele af Arne Jacobsens indretning af hotellets lobby skal fredes. Det drejer sig om blandt andet om vindeltrappen, marmorgulve, beklædning samt søjlernes fodlister af messing.
Det slås derudover fast, at værelse 606 fortsat skal fremstå som hidtil, og at den oprindelige, nagelfaste indretning med samtlige detaljer bevares. Det skyldes, at værelset er det eneste på hotellet, hvor man har bevaret interiøret som det var, da SAS-hotellet stod færdigt i 1960.
Ser ikke ens på sagen
I et høringssvar som er sendt fra Wenaasgruppens repræsentant i Danmark til Slots- og Kulturstyrelsen tidligere i år, lød det blandt andet, at man herfra håbede, at renoveringen af facaden kunne afsluttes med styrelses godkendelse, inden fredningen trådte i kraft.
Derudover argumenterede ejerselskabet for, at den indvendige fredning ikke måtte ende som ”en væsentlig begrænsning for hotelvirksomhedens udvikling og drift.”
Styrelsen afviser dog nu, at fredningen kunne afvente, indtil en renovering var tilendebragt, ligesom man også i højere grad end ejeren mener, at dele af interiøret har såvel kulturhistorisk som arkitektonisk værdi, og det dermed kalder på en fredning.
Derudover opfordrer styrelsen til, at parterne indgår i en dialog med henblik på at få udarbejdet en manual til hvordan fredningen skal opretholdes i fremtiden.
Et mesterværk
I en kommentar til afgørelsen påpeger Mette Carstad, der er enhedschef i Center for Kulturarv hos Slots- og Kulturstyrelsen, at man har forsøgt at balancere hensyn til både fortiden og nutiden, da man besluttede sig for at frede hotellet.
”Komplekset med både høj- og lavhus udgør et ikonisk mesterværk, særligt på grund af facadernes gennemtænkte udtryk med de spinkle aluminiumssprosser og den elegante proportionering af brystnings- og vinduesmodulerne,.”
Vi er som myndighed opmærksomme på, at huset skal fungere og følge med tiden, og det er – som ved andre fredninger – centralt, at fredningsværdier og den udvikling, der muliggør moderne hoteldrift med videre, går hånd i hånd.”
Der er afsat en klagefrist på en måned, hvor der kan klages til kulturministeren over afgørelsen.
Relaterede artikler:
Efter skarp kritik: Anbefaler fredning af SAS-hotel